Er matematiske umulighedssætninger noget særligt?

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning

Standard

Er matematiske umulighedssætninger noget særligt? / Lützen, Jesper.

Filosofiske Studier: Festskrift tilegnet Docent dr.phil Carl Henrik Koch. red. / Finn Collin; Jan Riis Flor. Bind 24 København : Museum Tusculanum, 2008. s. 251-266.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning

Harvard

Lützen, J 2008, Er matematiske umulighedssætninger noget særligt? i F Collin & JR Flor (red), Filosofiske Studier: Festskrift tilegnet Docent dr.phil Carl Henrik Koch. bind 24, Museum Tusculanum, København, s. 251-266.

APA

Lützen, J. (2008). Er matematiske umulighedssætninger noget særligt? I F. Collin, & J. R. Flor (red.), Filosofiske Studier: Festskrift tilegnet Docent dr.phil Carl Henrik Koch (Bind 24, s. 251-266). Museum Tusculanum.

Vancouver

Lützen J. Er matematiske umulighedssætninger noget særligt? I Collin F, Flor JR, red., Filosofiske Studier: Festskrift tilegnet Docent dr.phil Carl Henrik Koch. Bind 24. København: Museum Tusculanum. 2008. s. 251-266

Author

Lützen, Jesper. / Er matematiske umulighedssætninger noget særligt?. Filosofiske Studier: Festskrift tilegnet Docent dr.phil Carl Henrik Koch. red. / Finn Collin ; Jan Riis Flor. Bind 24 København : Museum Tusculanum, 2008. s. 251-266

Bibtex

@inbook{dbf87050c84a11dd9473000ea68e967b,
title = "Er matematiske umulighedss{\ae}tninger noget s{\ae}rligt?",
abstract = "  Mange matematiske s{\ae}tninger udtaler at noget er umuligt. Sk{\o}nt s{\aa}danne s{\ae}tninger logisk set ikke adskiller sig fra universelle s{\ae}tninger, har de spillet en s{\ae}rlig rolle i matematikkens historie, idet de oftest fastsl{\aa}r ul{\o}seligheden af et bestemt problem (med bestemte midler). I et problemorienteret matematikparadigme optr{\ae}der de derfor som en slags metas{\ae}tninger. I artiklen argumenteres der for, at dette er en v{\ae}sentlig {\aa}rsag til, at tidligere tiders matematikere i mange tilf{\ae}lde ikke ans{\aa} det for vigtigt, n{\o}dvendigt eller muligt, at bevise umulighedss{\ae}tninger. Der argumenteres ogs{\aa} for at umulighedss{\ae}tninger kan klassificeres efter hvad det er der if{\o}lge s{\ae}tningen ikke eksisterer, og at kompleksiteten heraf var afg{\o}rende for, hvorn{\aa}r s{\ae}tningerne blev hentet ind i den egentlige matematik fra metamatikken.Til slut diskuteres, hvorvidt umulighedss{\ae}tninger er s{\ae}regne for matematikken, og is{\ae}r, hvorvidt matematikken er den eneste videnskab, som har v{\ae}ret i stand til, at behandle sine egne gr{\ae}nser med fagets egne metoder.",
author = "Jesper L{\"u}tzen",
year = "2008",
language = "Dansk",
isbn = "987-87-89269-50-4",
volume = "24",
pages = "251--266",
editor = "Finn Collin and Flor, {Jan Riis}",
booktitle = "Filosofiske Studier",
publisher = "Museum Tusculanum",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Er matematiske umulighedssætninger noget særligt?

AU - Lützen, Jesper

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 -   Mange matematiske sætninger udtaler at noget er umuligt. Skønt sådanne sætninger logisk set ikke adskiller sig fra universelle sætninger, har de spillet en særlig rolle i matematikkens historie, idet de oftest fastslår uløseligheden af et bestemt problem (med bestemte midler). I et problemorienteret matematikparadigme optræder de derfor som en slags metasætninger. I artiklen argumenteres der for, at dette er en væsentlig årsag til, at tidligere tiders matematikere i mange tilfælde ikke anså det for vigtigt, nødvendigt eller muligt, at bevise umulighedssætninger. Der argumenteres også for at umulighedssætninger kan klassificeres efter hvad det er der ifølge sætningen ikke eksisterer, og at kompleksiteten heraf var afgørende for, hvornår sætningerne blev hentet ind i den egentlige matematik fra metamatikken.Til slut diskuteres, hvorvidt umulighedssætninger er særegne for matematikken, og især, hvorvidt matematikken er den eneste videnskab, som har været i stand til, at behandle sine egne grænser med fagets egne metoder.

AB -   Mange matematiske sætninger udtaler at noget er umuligt. Skønt sådanne sætninger logisk set ikke adskiller sig fra universelle sætninger, har de spillet en særlig rolle i matematikkens historie, idet de oftest fastslår uløseligheden af et bestemt problem (med bestemte midler). I et problemorienteret matematikparadigme optræder de derfor som en slags metasætninger. I artiklen argumenteres der for, at dette er en væsentlig årsag til, at tidligere tiders matematikere i mange tilfælde ikke anså det for vigtigt, nødvendigt eller muligt, at bevise umulighedssætninger. Der argumenteres også for at umulighedssætninger kan klassificeres efter hvad det er der ifølge sætningen ikke eksisterer, og at kompleksiteten heraf var afgørende for, hvornår sætningerne blev hentet ind i den egentlige matematik fra metamatikken.Til slut diskuteres, hvorvidt umulighedssætninger er særegne for matematikken, og især, hvorvidt matematikken er den eneste videnskab, som har været i stand til, at behandle sine egne grænser med fagets egne metoder.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 987-87-89269-50-4

VL - 24

SP - 251

EP - 266

BT - Filosofiske Studier

A2 - Collin, Finn

A2 - Flor, Jan Riis

PB - Museum Tusculanum

CY - København

ER -

ID: 9090322