KU-statistiker bag forskning i narhvalers klik, trut og summelyde
Forskere fra Grønlands Naturinstitut har fået ekstremt detaljerede data om en gruppe narhvalers lyde. Professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag udførte statistiske analyser for forskerholdet.
Forskere anbringer sporingsudstyr på en af de sjældne narhvaler i Østgrønland. Foto: Carsten Egevang.
Forskernes fund er publiceret i online-magasinet PLoS ONE 13. juni 2018, hvor fra nyheden om de kommunikerende narhvaler i Østgrønland har spredt sig til bl.a. ScienceNews, New York Times, The New Yorker og videnskab.dk.
Det nye studie udnytter narhvalernes lyde til at få et unikt indblik i deres liv. Forskerne har identificeret tre typer lyde hos narhvalerne: Klik, summelyde og kald. De to første bruges ved søgning efter føde på meget dybt vand, mens de mere sociale kald kun bruges tæt ved overfladen.
Statistisk analyse
Hver af de seks hvaler fik påmonteret noget nyudviklet optage- og telemetriudstyr. Udstyret faldt af af sig selv efter ca. en uge. Lydene – eller fraværet af lyde - er blevet databehandlet sekund for sekund, sammen med data om hvalernes placering fra satellitmålinger.
De seks dataset er blevet analyseret af statistiker Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, der er tilknyttet Data Science Laboratorium - et samarbejde mellem MATH og Datalogisk Institut.
- Det har været meget spændende at samarbejde med biologerne. Med den nye teknologi får de adgang til helt unikt data, og det er interessant at være med til at udvikle måder at analysere data på, så vi bedre forstår hvalernes adfærd.
- Data Science Laboratorium spiller en fremtrædende rolle for disse samarbejder, og vi er allerede i gang med næste projekt. Her er datasættet endnu større: Udover at have oplysninger om dybde, geografisk placering og lyde hvert sekund - over mange dage, for flere hvaler - måler de nu også forskellige biometriske oplysninger som for eksempel hjerterytme. Det giver os en helt unik mulighed for at forstå, hvordan hvalerne reagerer på menneskeskabte lydpåvirkninger, fortæller Susanne Ditlevsen.
Stresser larm?
Da lyde tydeligvis er en vigtig del af, hvordan narhvalerne navigerer efter mad og kommunikerer med hinanden, frygter forskerne, at det kan have stor betydning, hvis der kommer nye og meget kraftige lyde i havet omkring dem – i takt med at isen i Arktis forsvinder. Det kan være lyde fra fiskeri og seismiske undersøgelser, hvor man bruger lydbølger til at finde mineraler og råstoffer i havbunden.
I næste fase af Grønlands Naturinstituts undersøgelser vil man derfor måle reaktionerne hos hvalerne, når man affyrer luftgeværer. Man frygter, at de fremmede lyde vil stresse hvalerne. Men på den anden side: Et kælvende isbjerg larmer betydeligt mere end menneskelige aktiviteter.