21. februar 2023

EliteForsk-rejsestipendium til Maxime Ramzi

EliteForsk

Ph.d.-studerende ved Institut for Matematiske Fag Maxime Ramzi modtog den 20. februar 2023 et rejsestipendium på 200.000 kr. ved den årlige EliteForsk-prisuddeling. Det giver ham mulighed for er længerevarende forskningsophold i USA.

De 20 modtagere af årets EliteForsk-rejsestipendier
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary omgivet af de 20 modtagere af årets EliteForsk-rejsestipendier. Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Et EliteForsk-rejsestipendium skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden. Maxime vil bruge stipendiet til et længerevarende forskningsophold i USA, blandt andet ved Harvard University.

”Matematik er et meget socialt forskningsfelt. Det er virkelig vigtigt at tale meget med andre. Det er sådan, man kan få nye ideer, forstå andres ideer og dele sit eget arbejde. Rejsestipendiet betyder, at jeg vil få mange muligheder for at dele mit arbejde med andre og høre, hvad der sker andre steder”, siger Maxime.

Maxime Ramzi og vejeder Jesper Grodal
Maxime Ramzi og vejeder Jesper Grodal

Maxime Ramzi er tilknyttet Center for Geometri & Topologi. Hans vejledere er Jesper Grodal og Markus Land. Maxime er fransk og studerede på École Normale Supérieure (ENS) og samtidigt på Sorbonne Université, hvor han fik sin master.

Et nyt kig på lighedstegnet

Maxime modtager rejselegatet til sit projekt ”Homotopisk algebra: et nyt kig på lighedstegn”. Han forklarer sin forskning således:

”Vi lader lighedstegnet i sig selv blive et studieobjekt. Hvor klassiske algebraister skriver ting som x+y = 3z eller 2+2 = 4, vil en homotopi-teoretiker ikke kun sige, at 2+2 = 4, men også hvorfor. Dette kan virke lidt underligt, men et eksempel på dette er følgende: Der er to grunde til, at 2+2 = 2+2: en af dem er, at x altid er lig med x, så x = x, og du kan anvende dette til x = 2+2. En anden grund er, at x+y altid er lig med y+x, så x+y = y+x, og du kan anvende dette på x = 2, y = 2. Disse to grunde føles meget adskilte, og i homotopi-teorien kan dette afspejles på en eller anden måde ved at sige, at der er to ligheder (eller "homotopier") mellem 2+2 og sig selv.

Dette komplicerer sagerne en hel del, men gør også det hele meget sjovt!

”Abstrakt matematik har ofte ikke et formål, selv når det kan bruges længe efter, det er udviklet. Den frihed – ikke at bekymre sig om brugbarhed – leder ofte til god og måske nyttig matematik,” siger Maxime.