Sammenhængen mellem kommunernes faktiske udgifter og udgiftsbehov på børne- og skoleområdet

Specialeforsvar ved Gøzde Topcu

I specialet er der foretaget en beskrivelse af, hvad tilskuds- og udligningssystemet i Danmark har til formål, og hvordan det er opbygget. I denne sammenhæng er der gjort brug af Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog fra 2011, der er tilgængelig på deres hjemmeside. Hvorvidt der kræves tilpasninger til det kommunale tilskuds- og udligningssystem, bliver vurderet på baggrund af Finansieringsudvalgets analyser. Disse analyser består blandt andet af at undersøge udgiftsbehovene og udgiftspresset i en række kommunale serviceområder. Dette kan gøres ved at benytte en statistisk analysemetode – regressionsanalyse – hvorfor nærværende speciale ligeledes bringer en gennemgang af teorien bag denne metode. Gennemgang af systemets opbygning og teorien for regressionsanalyse har derfor givet anledning til at foretage en lignende undersøgelse baseret på børne- og skoleområdet (børn mellem 0 og 17 årige). Analyserne er udført vha. statistik-programmet SAS, hvor der er kommet frem til en række sammenhænge mellem udvalgte udgiftsbehovskriterier (der kan have noget at gøre med det ovennævnte børne- og skoleområde) og pasnings- og undervisningsudgifterne. Ud fra de udvalgte udgiftsbehovskriterier har undersøgelsen vist at de signifikante variable er ’indvandrere og efterkommere’, ’personer med lav indkomst’ og ’uden beskæftigelse’, som indgår blandt kriterierne i udligningssystemet. Herudover har følgende udvalgte kriterier, som ikke indgår i udligningen, også vist at være signifikante: ’ejerboliger’, ’udlejede beboelseslejligheder’, ’almennyttige boliger’, ’beskatningsgrundlag’ og dummy-variablen for, hvorvidt kommunens borgmester er venstre- eller højreorienteret.

vejleder: Anders Milhøj, Ø.I.
Censor: Birger Stjernholm Madsen, Nonozymes