Der argumenteres for at anvendelser i fysik er afgørende i udviklingen af de dele af matematikken, som har været nyttig for beskrivelsen af den fysiske verden. Dermed kastes et nyt lys på Eugine Wigner's 50 år gamle artikel om The unreasonable effectiveness of mathematics. Der gives en række historiske eksempler på fysiks indflydelse på matematik. Derved sættes der spørgsmålstegn ved Wigners opfattelse af matematik som en struktur som udvikles udelukkende med æstetiske kriterier i tankerne.