Jeg fik netop (30/11 2004) et spørgsmål om kurset Matematik B, som jeg varetog i en årrække. Her er, hvad jeg svarede som en spontan reaktion: Kjeld vedr. Mat B: I sin tid arvede jeg Mat B fra Asmus (og var Anton også kursusindehaver i tidernes morgen?). En grund var at kemikerne ønskede at opgradere, en anden, at man mente jeg med min omend ikke fagligt betingede kemirelationer kunne være et fornuftigt valg. Selv fandt jeg det lidt af en udfordring. Det var ikke et prestigefyldt kursus på afdelingen, men det generede mig ikke. Vanskeligheden var at gennemføre fagligt (nogenlunde) forsvarlig undervisning uden at komme ind på mere tekniske matematiskle ting og samtidig nå en meget stor stofmængde. Asmus havde taget gruppeteori op. Det byggede jeg videre på. Så var der sandsynlighedsregning og (rudimentær) statistik. Det skulle også med på spiselig maner. Dertil (også arvet, men krævede mere udbygning) var der operatorteori med (diskret) spektralteori. Endelig tilføjede jeg distributionsteori (inkl. fouriertransformationen, men i meget løs matematisk udformning). Tanken var at kemikerne skulle forstå basale betragtninger i modeller af kvantemekanik (hvor jeg lavede et kompendium assisteret af Esben og af Højgaard Jensen), herunder den fundamentale sandsynlighedsteoretiske betragtning og også Hamiltonoperatoren samt muligheder via grupperepræsentationer for at reducere den. Og så glemte jeg at nævne, at kompleks funktionsteori var med. Jeg var altså fagligt lidt længere ude end jeg selv kunne bunde. Ideen var da også at de mere kemisk/fysisk betonede færdigheder skulle komme i de studerendes primære undervisning i kemi og fysik. Men Mat B-stof skulle gøre det muligt at forstå som andet end hokus-pokus eller udenadslære. Efter nogle indledende år gik det rigtig godt. De studerende var dygtige og flere fik meget ud af kurset. Men det VAR ambitiøst og stille og roligt var der blandt lærerne på kemi en fornemmelse af at det var for ambitiøst. Egentlig ærgerligt. Jeg stod netop for at lave en ordentlig gennemarbejdet og sammenhængende udgave af noterne, da det blev klart, hvilken vej det ville gå. Efter en tre år blev kurset skrottet. Kemikerne ønskede ikke en barberet udgave af Mat B. Efter min mening er det interessante ved Mat B, at det peger på muligheden for at yde ekstrem vigtig serviceundervisning i matematiske hjælpediscipliner for et ambitiøst universitet med højt niveau i kemi-og fysikundervisningen. Samtidig er det klart for mig, at det rette niveau KUN kan nås af matematikere som bannerførere og undervisere, men i samarbejde med kemikere og fysikere. Kun matematikerne kan gennemskue hvor man kan skære nogle hjørner på forsvarlig maner. Som antydet, er det kun den slags matematikere, der evner at sætte sig grundigt ind i aftagerfagenes behov, der kan gøre det. Jeg selv opfyldte ikke helt forudsætningerne, men, mener jeg, leverede en rimelig approksimation som det ville have været fornuftigt at bringe til en afrundet afslutning - så andre kan tage bolden op. Vedr. materiale er der vel dels officielle kilder (kemi- og matematik-studienævnene) og dels har jeg noter liggende. Desuden er visse dele senere (jeg mener indledende analyse inkl. kompleks funktionsteori) brugt af Asmus, der fik maskinskrevet de gennemgående håndskrevne noter (enkelte dele var også spritduplikerede!).