|
|
 ph.d.-stipendiat
Hans Henrik
Hjermitslev,
Institut for Videnskabsstudier og Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet: Fritænkere, forskere og forsonere: Darwinisme i Danmark 1859-1915 I dette foredrag fortælles historien om darwinismens modtagelse i Danmark fra den første kopi af Charles Darwin's On the Origin of Species ankom til København nytårsdag 1860 til den berømte botaniker Eugen Warming udgav sit populære værk Nedstamningslæren i 1915, hvori han fremlagde en teistisk, antidarwinistisk, udviklingslære. Fokus for foredraget vil være debatterne om darwinisme i kredsen omkring oversætteren af Om Arternes Oprindelse J.P. Jacobsen og Brandes-brødrene, hos fremtrædende naturhistorikere som zoologen Japetus Steenstrup, genetikeren Wilhelm Johannsen og Warming, og blandt liberale kristne, der forsonede sig med udviklingslæren i årene omkring 1900. Der argumenteres for, at historikere ved at inddrage aviser og tidsskrifter som kilder kan opnå en dybere forståelse af debatterne og dermed udfordre den dominerende historiske tolkning om, at modtagelsen af darwinismen i Danmark var relativt fredelig. tirsdag, den
23. februar 2010, kl. 17.00
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, København Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal. Adjungeret statsseismolog, dr.scient., adjungeret professor Søren Gregersen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS): Inge Lehmann – en kvindelig geovidenskabelig kapacitet i en mandeverden Titlen kunne være skrevet af Inge Lehmann selv. Hun levede i en tid, hvor det var en undtagelse, at en kvinde fik en fremragende forskerkarriere. Det prægede personen, der blev fagligt krævende og hårdfør, dog med et venligt pust. Adskillige seismologer kom ud for det samme som jeg selv, at et stykke arbejde ikke passede Inge Lehmann og dermed blev totalafvist. Andre fik opbygget et meget hjerteligt forhold, som både koner og børn så indgik i. Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut som assistent for direktøren og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende seismologer i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser. En spændende start for dansk seismologi. tirsdag, den 2.
marts 2010, kl. 17.00
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, København Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal. adjunkt, ph.d. Kristine Hays
Lynning,
Aarhus tekniske Skole: Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H.C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi For Ørsted var
videnskab og kunst to sider af samme sag og han
personificerede måske mere end nogen anden forbindelsen mellem "de to
kulturer". Han interesserede sig levende for og deltog aktivt i sin
tids kunst og litteratur, og han skrev både populært og filosofisk om
skønhed og kunst og deres forbindelser til videnskaben. Hans nære
venner og protegeer talte bl.a. Hans Christian Andersen, Adam
Oehlenschläger og Carsten Hauch. Gennem de tyske filosoffer Immanuel
Kant og F.W.J. Schelling lod Ørsted sig inspirere af en filosofisk
tradition med rødder tilbage til Aristoteles, der både var metafysisk
og erkendelsesteoretisk. I dette foredrag vil jeg hovedsageligt
fokusere på de erkendelses- og læringsteoretiske aspekter af denne
romantiske filosofi, der inspirerede Ørsted i hans videnskab og
undervisning og lå bag hans opfattelse af kreativitet i kunst og poesi.
Nøglebegreberne heri er aktivitet, produktivitet, bevægelse, og
anskuelighed. Specielt vil jeg eksemplificere Ørsteds anskueliggørelse
af naturen og dens love, gennem hans eksperimenter med akustiske
figurer, gennem (hvad han var den første til at kalde)
tankeeksperimenter i undervisningen af mekanik og geometri (et område
af hans virke der i øvrigt har været overset), samt gennem hans
videnskab om det skønne. Jeg vil afslutningsvist antyde hvordan de
nævnte tanker kan have ligget til grund for hans omfattende
lingvistiske produktion.
tirsdag, den
27. april 2010, kl. 17.15 (efter en kort generalforsamling)
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, København Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal. 
|
|