Fif fra en studerende med erfaring

Af Catherine Hall Uttenthal

Efter den første indskydelse til at tage af sted har meldt sig, skal man naturligvis gøre sig klart, hvor man vil hen. Dette er imidlertid et samspil mellem , hvad der kan lade sig gøre, hvordan studieprogrammet kan tilrettelægges, hvilke sproglige forudsætninger man har, og hvordan opholdet kan finansieres.

Organisatoriske fif

Da disse forhold oftest er indbyrdes forbundet og tit kan stå ganske åbent, er det svært at vide, hvor man skal starte – endnu en god grund til at begynde meget tidligt med de forberedende undersøgelser.

Det Internationale Kontor

For at få et indtryk af realiteten bag ens overvejelser (hvordan bedømmer man sine sproglige og finansielle muligheder: hvor svært er det egentligt at læse i Frankrig, når man ikke har talt sproget siden gymnasiet, kan man få finansieret et ophold i USA eller Canada), er det en god idé at bruge nogle timer på Det International Kontor med at læse erfaringsrapporter med tilhørende budgetter fra studerende med udenlandserfaring enten fra samme fag eller samme land, som man ønsker at tage til.

Dernæst kan man skære feltet af lande og universiteter ned og vha. internettet undersøge kurser og studieplaner.

Administrationsstyrelse

Det er en god idé fra start af lave en form for dagbog: notere sig, hvad man har undersøgt, hvornår og hvor for at sikre sig, at man ikke undersøger noget mere end to gange. Ligeledes er det altid en god idé at skrive op, hvad man har talt med hvem om og hvad der er næste træk i ens forberedelser, så man sikrer sig, at man overholder frister og har fået det hele med. Mange referencer går i ring, og det er vigtigt at få hold på løse ender for at spare tid og kræfter. Det er vigtigt at være i god tid med alting, da der uundgåeligt vil indsnige sig forsinkelser og fejl f.eks. i form af udeblevne, forkerte eller misforståede svar.

Derfor: opret straks to mapper med faneblade til hvert emne, der skal undersøges og lav et ark med relevante telefonnumre eller kontaktpersoner, hvis det måtte blive aktuelt, for hvert emne.

Når man først er kommet af sted, er det en god idé at møde tidligt op på de relevante kontorer. Husk på, at der er mange andre studerende i din situation, og at alle ville have mindst lige så mange spørgsmål som dig om, hvad de skal gøre, hvordan, hvornår og måske også hvorfor. Derfor: kom i gang med at etablere dig så tidligt som muligt: mange af de praktiske foranstaltninger, der kommer i forbindelse med at etablere sig i et andet land bider sig selv i halen, og man kan ikke komme videre med det, opholdet egentlig handler om, før det administrative er i orden.

Der er ikke noget mere omstændeligt end at gå forgæves til offentlig myndighed, ikke mindst på grund af de begrænsede åbningstider, så sørg for at have alle papirer i orden og med i det antal og omfang, du skal og vid præcis, hvad det er du skal aflevere og tilsvarende opnå: sekretærer kan være lige så glemsomme som dig og undlade at give dig enten oplysninger eller papirer.

Huskeliste – før du tager af sted, og når du er af sted

Studier

For at lægge en fornuftig studieplan kan du tage internettet og tidligere erfaringsmapper til hjælp. Sæt dig ind i studieopbygningen og forløbet i det pågældende land, så du véd, hvor mange moduler/kurser, der svarer til et normeret studieforløb, og får en fornemmelse af hvilke kurser, der passer til dit niveau. Studieformen kan være meget anderledes f.eks. med terminsprøver eller ikke-forvarslede prøver til øvelserne, eller at man ikke får mulighed for at forberede opgaverne hjemme, men først får dem udleveret til øvelserne. Alle disse nuancer, der gør sig gældende for netop dit land eller universitet får du kun indblik i ved at trække på erfaringsrapporterne. I nogen lande opgives hverken pensum eller ugesedler, og eneste holdepunkt kan være dine håndskrevne noter fra forelæsningerne. I nogle lande er der ingen eksamen, men derimod afleveringspligt – og endeligt større skriftlige opgaver. Få sikret dig, hvad studienævnet vil meritgodkende. Ganske hyppigt er lektionskatalogen også en velbevaret hemmelighed til en uge før eller et stykke ind i semestret, hvorfor man må planlægge efter tidligere studieplaner, som de foreligger på nettet (eller som man kan få tilsendt). Dit studieforløb kan derfor kun planlægges med visse forbehold: kurser aflyses, eller man kan skifte mening alt efter skemamuligheder, lærerkræfter osv.

Adresser

I erfaringsmapperne på Det Internationale Kontor kan man oftest også få oplyst adresser på de offentlige kontorer, man skal i kontakt med (opholdstilladelse, sygeforsikring osv.); oplysninger, hvis værdi ikke skal underkendes.

Pasfotos

Få taget en 16-20 pasfotos inden afrejse. Oftest skal både studiekort, medlemskort af div. foreninger (sport, kunst osv.) samt bankpapirer forsynes med et pasfoto.

Sprog

Ikke mindst af hensyn til de sproglige forberedelser bør man begynde tidligt på planlægningen af opholdet. Der gælder især, hvis man påtænker at tage til et land, hvor ens sproglige forudsætninger enten er meget rudimentære eller svære at bedømme, fordi man måske ikke har talt sproget i lang tid. Når man skal bedømme sine sproglige forudsætninger, skal man både overveje og vurdere, hvilket fundament, der er nødvendigt for at følge (og være aktiv) i undervisning, og hvad der kræves for at klare sig i samfundet.

Tager man af sted gennem Sokrates/Erasmus ordningen, kræves der ikke sprogtest for at få en studieplads. Imidlertid er de for det almene optags fordrede sprogtest en meget god indikation af hvilket sprogligt niveau, det ville være fornuftigt at have.

Man kan for så vidt godt vælge et land, hvis sprog man først skal til at tilegne sig, men så må man naturligvis påregne tid (og penge) til opnåelse af det krævede niveau, hvad der kan tage år. Tilsvarende vil det for de fleste være en god idé at få pudset sit talte fremmedsprog af, igennem konversationskurser (Kontakt de pågældende landes kulturinstitutter eller Studieskolen, Antonigade 6, 1018 Kbh. K, tlf. 3314 4022, http://www.studieskolen.dk ) eller ved at begynde opholdet nogle uger før semesterstart, hvilket under alle omstændigheder er anbefalelsesværdigt.

I erfaringsmapperne på Det Internationale Kontor kan man informere sig nærmere om sprogtilbud på modtageruniversitetet før og under semestret.

Forsikring

Undersøg hvad din indboforsikring dækker i udlandet, og hvordan du er dækket i tilfælde af f.eks. simpelt tyveri af tegnebog eller cykel. Det kan ofte vise sig meningsfuldt at sikre sig gennem en rejseforsikring – dels mod de nævnte foreteelser, men også mod sygdom, bagageforsinkelse eller bagagetilskadekomst (Europæiske Rejseforsikring A/S, Vesterbrogade 84, 1790 Kbh. V, 3325 2525). Måske vil det være muligt at sikre gennem ordningen Europæiskes Rejseforsikring for Statsansatte m.fl. gennem instituttet – spørg på instituttet.

Europas sygeforsikring/E128:

I alle EØS-lande opnås en ækvivalens til det gule sygesikringsbevis ved den et år gældende formular E128, der afhentes på socialforvaltningen på dit lokale rådhus (det tager ca. en uge fra din bestilling, til du får den tilsendt med posten). Der kan man også få oplyst, om der er særlige forhold, der gør sig gældende ved lægebesøg, og hvordan procedurerne er i forbindelse med samme (se nedenstående eksempler). Man får også udstedt et lille gult sygesikringskort til brug for hjemmebesøg i Danmark. Man skal også aflevere sit gule sygesikringsbevis og får udstedt et nyt, når man melder sig til folkeregistret igen ved hjemkomst.

Der er absolut ikke noget forgjort i at tænke igennem, hvad man skal gøre, hvis man skal søge læge – hvad man skal have med (f.eks. E128) og derfra igen.

E128 giver dig ret til den nødvendige sygehjælp, men betaler f.eks. ikke sygetransport hjem til Danmark. Du har således ret til de samme ydelser som andre offentligt forsikrede borgere i det land, hvor du tager ophold. Du skal overholde samme regler og betale samme del af behandlingen som de skal. Hyppigt vil 70% af udgifterne blive betalt.

Yderligere refusion kan opnås gennem en privat sygeforsikring (se ovenfor).

I Frankrig skal man f.eks. beholde sin E128 og ikke aflevere den til lokale myndigheder eller sygekasser. Formularen skal medbringes til lægen eller sygehuset, hvor man så registreres ved ankomst og i øvrigt betaler hele regningen for behandlingen på stedet (gå til kassen (caisse) efter endt behandling). Det burde fungere med den dansksprogede E128, man får udstedt – men tag for en sikkerhedssyld din opholdstilladelse med, hvis man vil dobbeltchecke din identitet.

Først derefter får man den af E128 garanterede økonomiske kompensation ved at gå til de lokale myndigheder (Caisse Primaire d’Assurance, securité sociale, Centre des Relations Internationales – find adressen i telefonbogen i din pågældende by).

Dér oprettes et dossier på baggrund af regningen fra kassen hos lægen/sygehuset, eventuelle apotekerregninger og E128. Du får et indskrivelseskort med dit dossiernummer; et kort du bør tage med til behandlingen næste gang, du bliver syg. Efter nogle ugers sagsbehandling vil man modtage en opgørelse over den berettigede kompensation og en check på samme beløb. Imidlertid får man kun op til 70% af regningerne dækket (udgifter til visse lægemiddeltyper refunderes heller ikke), resten kan man så få dækket af en privat sygeforsikring (se ovenfor).

I Tyskland vil man ved immatrikulationen påkræve en Befreiung von der Krankenversicherung, som dokumentation for, at man er i en sygekasse. Man skal altså aflevere sin E128 attest til en udvalgt sygekasse (universitetet vil sandsynligvis anbefale/fordre en bestemt sygekasse og opgive dens adresse i din værtsby, f.eks. AOK sygekassen). Hos sygekassen modtager man en attest (Befreiung/Krankenschein/Abrechnungsschein) i bytte for sin E128, og det er denne, der skal medbringes til immatrikulationen eller ved sygdom. Vær opmærksom på hvilke læger, der har overenskomst med sygekassen (recepter fra private læger refunderes f.eks. ikke). Vis attesten til lægen, hvor behandlingen så vil være gratis – hvis du ikke har attesten med, skal du betale, men hvis du kontakter sygekassen inden 10 dage, får din attest og foreviser den for lægen, vil du få sygekassens andel refunderet. Der er en vis egenbetaling ved sygehusindlæggelse, medicin osv., der ikke refunderes, men gem under alle omstændigheder alle kvitteringer og kopier af recepter og søg enten (i yderste nødstilfælde) refusion i Danmark hos din bopælskommune eller gennem din private sygeforsikring.

Immatrikulation

Immatrikulationen er en forudsætning for opholdstilladelse. Immatrikulationen foregår på universitetet.

I Frankrig skal alle studerende immatrikulere sig på ny ved personligt fremmøde hvert semester uanset, hvilket semester, de er på, hvorfor køerne bliver lange, og administrationen betydelig. I Tyskland fornyer gamle studerende deres studiekort som i Danmark pr. post, og universitetet vil have et internationalt kontor, der koncentrerer sig om immatrikulationen af udlændingene.

Til immatrikulationen skal man bruge ca. 4 pasfotos og bekræftelse på optagelse (at man har en studieplads). Det sidste er meget vigtigt, da det er det papir, der overhovedet begrunder immatrikulationen. Oftest vil immatrikulationskontoret ingen forbindelse (og som følge deraf ingen data) have til de enkelte koordinatorer for de udenlandske studerende. De pågældende koordinatorer fra de enkelte institutter vel oftest heller ikke være at træffe før semesterstart, hvor immatrikulation oftest skal være overstået (vær opmærksom på datofrister for immatrikulation). Derfor er en skriftlig bekræftelse fra dit modtageruniversitet tvingende nødvendig. Hvis ikke du får den tilsendt automatisk, da insistér !

I Tyskland vil man ydermere kræve en attestation fra sygeforsikringen som dokumentation for, at man er forsikret i en sygekasse (se forsikring).

Opholdstilladelse

Ansøgning om opholdstilladelse foretages hos lokal myndighed.

I Tyskland foretages dette på byens Bürgeramt (nærmere adresse for det pågældende kontor (Aufenthaltserlaubtnis) fås på rådhuset ved at kigge i telefonbogen).

I Frankrig søger man opholdstilladelse (carte de séjour) hos La Préfecture (adressen på kontor for carte de séjour for studerende findes enten vha. telefonbogen eller ved at spørge andre udenlandske studerende – til nød dit lokale rådhus). Dér foregår selve ansøgningen med medbragte dokumenter, og tidligst en uge efter får man skriftlig besked om, hvor (rådhus/politistation) man kan afhente tilladelsen og få den klæbet ind i passet.

Nærmere oplysninger fås hos pågældende lands ambassade.

I EU skal man generelt medbringe

• pas (med gyldighed gerne 6 mdr. udover opholdets ophør – spørg pågældende lands ambassade), studiekort (bekræftelse på optag fra modtageruniversitetet vil næsten helt sikkert ikke være nok.),
• mindst to pasfotos,
• E128 (dog ikke i Tyskland)
• et bevis på din finansielle uafhængighed. Det sidste er et dokument, der skal godtgøre, at du kan forsørge dig selv under opholdet. Enten kan dine forældre udfærdige et underskrevet dokument (vedlagt kopi fra forælders pas for at godtgøre underskriftens gyldighed), om at de vil understøtte dig med et troværdigt beløb (mindst 4000 DKK om måneden).

  Andre muligheder ligger i at få SU-styrelsen til at dokumentere, at du modtager SU og har ret til at tage SU-lån, hvis det skulle vises sig nødvendigt: søg for, at det konkrete beløb står der i den lokale valuta. En tredje mulighed kunne være at få sin egen bank til at udfærdige et lignende dokument (husk mindst to bankmedarbejderunderskrifter).

  Uanset fremgangsmåden vil det være at foretrække, at det er forfattet på det lokale sprog – engelsk er absolut det sekundære valg, når det gælder de latinske lande

Husk at melde dig fra Folkeregistret (egen kommune) inden afrejse og bed om optagelse på valglisten, så du stadig kan stemme ved hjemlige valg under opholdet.

Ved hjemrejsen skal man også være opmærksom på, om man skal afmelde sig hos det lokale folkeregister, lige som gjorde det hos dit folkeregisteret i bopælskommunen.

I Tyskland er det sidstnævnte et krav – i Frankrig derimod ikke med mindre man selvfølgelig modtager (finansielle) ydelser fra sin franske kommune.

Dåbsattest

Den franske Ambassade i Danmark oplyser om, at det er påkrævet, at medbringe en legaliseret oversættelse af ens fødsels/navne/dåbsattest til ansøgningen om opholdstilladelse. Det er efter egen og andre Frankrigfareres erfaringer – forkert. Imidlertid synes ambassaden uanfægtet af dette. Der er altså ingen grund til at bekoste en mindst 500 DKK dyr oversættelse foretaget af en af ambassaden godkendte translatører eller for den sags skyld de små 150 DKK ambassaden ydermere tager i gebyr for attestation af oversættelsens vitterlighed. Den legaliserede oversættelse er ikke nødvendig for ansøgning om opholdstilladelse.

En dåbsattest kan imidlertid godt blive nyttig:

I Frankrig har man som udenlandsk studerende ret til at modtage boligydelse (allocation de logement à caractère social) fra sin franske bopælskommune (Institutionen hedder: CAF: Caisse d’Allocations Familiales. Adresse fås gennem telefonbog, andre studerende eller på lokalt rådhus).

Det beløber sig til ca. 1200 FF om måneden. Hos CAF får man oplyst om ansøgningskravene (dåbsattest, attestation der skal udfyldes af din udlejer, lokal bankkonto). Den fordrede dåbsattest skal imidlertid godkendes af det lokale rådhus – kun den lokalt udfærdigede attest, der foretages på baggrund af dit pas og dit medbragte danske dåbsattest, gælder – ikke den af ambassaden oversatte.

Bankkonto

Oprettelse af en bankkonto på stedet kan godt betale sig. Det er en afvejning af udgifter og nødvendighed: det koster gebyr hver eneste gang, man hæver på sit VISA kort, tilsvarende koster det også et stort engangsgebyr at gå overført penge fra sin danske konto til kontoen i udlandet. Imidlertid vil der oftest være betalinger i udlandet, der enten ikke kan betale kontant eller kun forbundet med anseelige gebyrer – husleje, månedskort til metro/bus, sportsklub f.eks. Da man som udenlandsk studerende oftest kun kan påvise en begrænset månedlig indtægt (grænsen er gerne 6000 DKK om måneden eller længere ophold i værtslandet), skal man ikke regne med at få en konto med betalingskort. I stedet vil man da blive tilbudt check eller hævekort.

Med en stedlig bakkonto kan man også godt få SU-styrelsen til at overføre pengene direkte til dén: påberegn dog sagsbehandlingstid!

Banken vil hyppigt gerne se både pas, opholdstilladelse og studiekort og nogle pasfotos til dossieret, før en konto kan oprettes. Der kan godt gå uger fra første bankbesøg til, at du kan tage kontoen i brug.

SU

Man kan få SU med til udenlandsophold. Spørg om SU-kontoret om din situation. Støtten er afhængig af meritoverførsel: du skal til dit brev, stilet til SU-styrelsen, med beskrivelse af opholdets varighed og formål vedlægge studienævnets godkendelse af, at dine kurser kan meritoverføres.

Ret beset kan du imidlertid også, især ved korte ophold (et semester), vælge at tage af sted uden at ansøge – i princippet ikke korrekt adfærd, idet kun din samvittighed da sikrer, at du studerer og med merit i sigte, ganske som du gør det herhjemme. Hvis du imidlertid har studienævnets godkendelse – og således rejser i seriøst øjemed, kan det synes unødigt at skulle ud i det ekstra papirarbejde med SU-styrelsen. Erfaringsmæssigt er det langt fra alle, det oplyser SU-styrelsen om opholdet, og de får da naturligvis også kun stipendiet overført til den hjemlige bankkonto.

Gebyrer

Til vurderingen af posten gebyrer på budgettet, se erfaringsmapper på Det Internationale Kontor. Ofte er der måske ikke så mange direkte gebyrer, men indirekte i form af udgifter til porto fotokopier en masse.

Forsendelse af egendele/Transport

Forsendelse af egendele pr. post eller transportfirma er ganske omkostningsfyldt. Overvej at få en rejsekammerat til at følge dig på vej for at bære en ekstra kuffert eller to, hvis du ikke kan nøjes med, hvad du kan bære på rejse i fly, tog eller bus. Bøger vejer mere, end du tror.

Muligheder or lokal transport samt udgifter til samme vurderes også vha. erfaringsmapper og internettet.

Leveomkostninger

Leveomkostningerne vurderes vha. erfaringsmapper, internettet (for EU kan http://www.europa.eu.int være nyttig) – i nogle tilfælde kan de pågældende landes kulturinstitutter også være behjælpelige. Udgifter til logi kan selvfølgelig variere meget – alt efter bopælsform og beliggenhed – og kan desværre ikke vurderes for lavt, især pga. det udbud, man står over for, når man kun skal opholde sig i byen et semester eller to. Leveomkostningerne vil være betydeligt højere i de første måneder pga. etableringsomkostninger – ting, der skal købes, forbi man ikke kunne have dem med hjemmefra, kuponhæfte til kantinen, telefonkort, buskort, forråd osv.

Budget

Budgettet tjener til vurdering af dine udgifter til brug for stipendium- og legatansøgninger og dig selv. Af hensyn til førstnævnte er det vigtigt, at du ikke laver budgettet for lille og fedtet og af hensyn til sidstnævnte så realistisk som muligt. Da det er svært på forhånd at vurdere leveomkostningerne (se ovenfor) – derfor er det så meget desto vigtigere at lægge et stort budget. Lad dig ikke skræmme af tallenes størrelser: du kan evt. lave et mindre, mere realistisk budget til dig selv i forhold til det, du sender til legatansøgninger, for at bedre kunne vurdere, hvor lidt du kan klare dig for, hvis du ikke skulle få det hele dækket. Skulle det ske, at du få flere midler, end du har brug for, er det universitets- eller Sokrates/Erasmus stipendiet, der skal betales tilbage først.

Bolig

I nogle tilfælde vil dit modtageruniversitet tilbyde at hjælpe med boligsøgning. De vil da hyppigt kunne tilbyde at blive skrevet op til en kollegieplads, der med en vis sandsynlighed giver udbytte. Hvis dette på forhånd er udelukket, da er du overladt til dig selv og bør gå i gang med at søge bolig så tidligt som muligt. Enten ved at undersøge over internettet eller på landenes kulturinstitutter eller gennem erfaringsmapperne om der er kollegier (internationale studenterbyer) eller lign. der allerede kan søges hjemmefra. På kulturinstitutterne kan der også være opslag med tilbud. I udlandet er det gerne de udenlandske kirker, der har interessante opslagstavler for den boligsøgende, eftersom kirkerne naturligt fungerer som forum for udlændingene (i Paris f.eks. Den amerikanske Kirke). Dersom man ikke skal langt væk, kunne man også vælge at tage af sted og søge bolig i den sidste ferie, inden man skal af sted.

Legater

For at finde søgbare legater kan man enten benytte sig af private legatinformationsfirmaer eller selv søge vha. legathåndbogen (eller den ækvivalente CD-ROM) (kan studeres på Det Internationale Kontor eller off. biblioteker) og universitetsavisen. Studér også erfaringsmapperne for at se, hvilke legater studerende i din situation har søgt og fået. Tag kontakt til de legater, du har udvalgt dig for at få bekræftet det nyttige i netop din ansøgning og evt. specielle betingelser, så du ikke søger forgæves pga. en ufuldstændig ansøgning. Mange fonde har netop undtagelser, når det gælder støtte til udenlandsophold, hvorfor man godt kan spare sig at ansøge. Informationerne i håndbøgerne kan også være forældede eller ufuldstændige; derfor hellere et telefonopkald for meget end for lidt.

Selvom fondet har sit eget ansøgningsskema, kan det være en god idé at vedlægge bilag for at styrke ansøgningen, dersom det ikke ligefrem frabedes. Hvis ikke der er et ansøgningsskema, da formuler selv et dækblad med beskrivelse af hvorfor du ansøger, af hvilken varighed dit ophold er, og hvortil det tjener (hvordan det passer ind i dit studie f.eks.)

Dernæst er det anbefalelsesværdig at vedlægge følgende:

• CV
• Projektbeskrivelse (beskrivelse af det faglige studieprogram – hvilke kurser man har til hensigt at tage)
• Udtalelser/Anbefalinger (gerne 2-3 stk.)
• Tilsagn om optagelse på modtageruniversitetet
• Ansøgning til studienævn om forhåndsgodkendelse af kurser
• Studienævnets forhåndstilsagn
• Karakterudskrift (evt. bachelorbevis)
• Kopi af ansøgningen om studieplads (f.eks. Sokrates/Erasmus ansøgningen)
• Budget
• Dokumentation for udgifter som anført i budget
• Seneste årsopgørelse fra Skattevæsnet
• Din adresse og cpr.nr.