Nynne Maria Bisgaard
De sidste par uger har der været en livlig debat i medierne om, hvorfor færre og færre unge vælger at læse naturvidenskab. Det har været tydeligt de sidste par år, at de naturvidenskabelige fag med DTU og mat/fys/kemi i spidsen oplever en stadig mindre tilgang, og som studerende på matematik må man jo undre sig. Jeg ved jo, at matematik er spændende, udfordrende, anderledes og eksakt -- og jeg forstår ikke helt, hvorfor der er så få, der opdager det.
I dagspressen bliver der skrevet meget bekymret om Danmarks fremtid, den teknologiske udvikling osv. Jeg deler ikke rigtigt bekymringen, selvom der måske nok er noget om snakken. Jeg synes mere, det er synd for alle dem derude, der vælger andre fag, og derved snyder sig selv for en hel masse. De får ikke hørt om Gödel, de får ikke regnet på Hilbert rum, og de må klare sig uden komplekse tal. Og de kan selvfølgelig sagtens være lykkelige uden, men er det ikke lidt ærgeligt, at de slet ikke ved, at de går glip af noget? Selvfølgelig skal vi ikke allesammen være matematikere, eller drømme om at blive det, men de kommende studerende må da meget gerne have matematik med i deres overvejelser om fremtiden.
Debatten i aviserne bekræfter egentlig noget, som de fleste af os der læser her, har vidst længe: Matematik (naturvidenskab) er simpelthen ikke på mode i øjeblikket. Kender du det, når man overvejer at sige til ham den lækre steg, man er ved at gafle, at man læser teologi, fordi man ved, at når man siger matematik, så stepper han hastigt fem skridt væk? Matematik er bare ikke smart i øjeblikket. Men hvorfor er det egentlig sådan? Det er tiden og moden, siger folk gerne, men kunne der ikke gemme sig lidt mere i det?
Jeg tror, at en del af forklaringen er, at naturvidenskaben red med på en teknologibølge, som prægede dette århundrede frem til 70'erne. Der blev gjort utrolige fremskridt indenfor højteknologi og produktion, og folk fik resultaterne helt ind i stuerne. Naturvidenskaben var fremtidens disciplin, og de studerende drømte om banebrydende resultater og en ny verden. Folk håbede, at svarene på de store spørgsmål lå i den moderne tekniks gennembrud. Siden har vi set bagsiden af medaljen. Forurening er blevet et hverdagsord, og folk vender sig mere og mere væk fra den teknologiske udvikling. Vi har indset, at vi tog fejl -- det endelige svar findes ikke i maskinerne. Derfor søger vi nu i stedet indad og vender den fejlslagne udvikling ryggen. Denne afvisning af teknologi rammer naturligt nok naturvidenskaben -- og den rammer de meget tekniske discipliner hårdest: DTU, fysik/kemi/matematik. Dette forklarer også, at de mere omverdensorienterede discipliner biologi, biokemi, miljøkemi mv. ikke oplever den samme tilbagegang.
En anden årsag kan være, at man i gymnasiet/på HF i dag har mulighed for at kombinere flere fag mere frit. De studerende er nok forberedt på at fordybe sig i emner, men de har også mangesidede interesser. Vælger man matematik, ligger det ligesom i luften, at man skal løse ligninger og intet andet fremover -- det er der ikke mange, der har lyst til! Selvfølgelig kan man kombinere fag mellem f.eks. humaniora og naturvidenskab, men det er i praksis besværligt, og den hjælp og vejledning man får, inden man går i gang, er mildest talt ringe. Meget få studievejledere siger ``Jamen, du kan da også gøre begge dele!'', og man må i høj grad selv tage sig af det opsøgende arbejde. Denne del kunne helt klart forbedres, både ved mere koordinering mellem de enkelte fakulteter og ved øget oplysning til de kommende studerende.
Et argument jeg har hørt flere gange for, hvorfor matematik ikke er ``på mode'', er, at de fag, der er fremme lige nu, typisk indeholder en søgen i en erkendelsesteoretisk retning. Teologi, psykologi og måske også litteraturvidenskab er typiske retninger, der bruges til at besvare spørgsmål som ``hvem er jeg/vi'', ``hvor kommer vi fra/hvor skal vi hen'' og ``hvordan skal vi forholde os, her hvor vi er''. Matematik indeholder ikke svar på de store spørgsmål, ihvertfald ikke som vi normalt formulerer dem. Men matematik indeholder, i mine øjne, en helt anden tilgang til flere af disse emner. Matematik kræver en fordybelse og en fokusering udover det sædvanlige, men i den fordybelse ligger også nogle muligheder. Det er i den abstrakte matematik, formlerne, tilblivelsen og historierne bag, man kan ane nogle svar. Matematik er et lukket verdensbillede, men rummet det indeslutter er uendeligt, også i dets dimensioner. I matematikken ser man tilblivelsen af det moderne samfund, det moderne menneske og den moderne videnskab. Desværre bliver folk sjældent præsenteret for disse sider. Matematik bliver til stadighed introduceret som avanceret købmandsregning -- hvorfor viser vi ikke eleverne noget tidligere, at der er så meget mere? Hvorfor får vi ikke noget tidligere at vide, at matematik ikke altid indeholder et og kun et rigtigt resultat? Dette må være en af de udfordringer som skolerne/gymnasierne/universiteterne må tage op.
Men hvad kan du og jeg gøre? Først og fremmest kan vi være forbilleder! Vi kan huske at fortælle vores venner om, hvad det egentlig er vi læser. Vi kan sludre lidt med lillesøster om, hvem ham der Pythagoras egentlig var. Vi kan vise verden, at matematikstuderende også kan en masse andet. For det første fordi det måske på langt sigt vil bringe lidt flere studerende herind. For det andet fordi vi selv vil lære noget undervejs. Min morfar spurgte f.eks. til mine nye fag det her semester, og jeg berettede om algebra (2AL). Min morfar sagde, at i hans skoletid var algebra sådan noget med at lægge tal sammen. Jeg synes måske ikke lige, at det var det, min nye bog handlede om, så jeg prøvede at forklare, og det gik op for mig, at jeg ikke engang vidste, hvad algebra betyder! Det ved jeg nu. Der er mange måder at øge sine kundskaber på.
Og okay, måske er alt det her lidt for idealistisk. Måske er det egentlig ikke fordi det bekymrer mig med det dalende tal af studerende, måske er det i virkeligheden bare fordi ham der stegen, rent faktisk steppede 5 skridt bagud. Dødirriterende... Måske skulle jeg fortælle ham lidt om Hilbert rum næste gang?