Fremtidens evaluering (Tilbage)
- Indtryk fra debatmødet
af Mathias Madsen og Simon Eiriksson
Onsdag d. 27. november afholdt fællesmatematisk fagråd et debatmøde
under titlen "Fremtidens evaluering". Temaet var evalueringen af de
studerende på IMF, og anledningen var bl.a., at vi som studerende
føler, at økonomien er begyndt at blive den vigtigste faktor for hvordan
evalueringerne bliver udformet, og at vi har svært ved at se idéen og
systemet bag de forskellige forsøg og alternative evalueringsformer,
der bliver afprøvet. Vi ville derfor forsøge at etablere en
kommunikation med instituttet, og spørge VIP'erne hvor vi er på vej
hen, hvordan de forestiller sig fremtidens
eksamens-/evalueringsformer, og hvilke erfaringer, de har gjort sig
under tifligere forsøg.
Mødet var det meste af tiden en generel og principiel debat, hvor de forskellige
tanker og holdninger kom fint til udtryk. Selvom den efterfølgende
debat ikke ligefrem endte i enighed, udviste deltagerne langt hen af
vejen en
konstruktiv og åben holdning.
Der var over tredive deltagere, hvoraf syv var VIP'ere og resten var
studerende.
De indbudte talere var fire VIP'ere og en studerende. Jan
Philip Solovej og Niels Grønbæk fortalte
om deres egne erfaringer med anderledes evalueringsformer Mat 1GB og
2AN. Kjeld Bagger Laursen, som er centerleder på Center for
Naturfagenes Didaktik, stod for den
didaktiske vinkel på debatten. Jesper Lützen, der arbejder med
implementeringen af den nye studiestruktur på IMF, holdt oplæg om
perspektiverne for evaluering indenfor den nye studiestrukturs rammer.
Første taler var Jan Philip Solovej, og han samlede op på erfaringerne
med de skriftlige
afleveringer på Mat 1GB foråret 2002. På det kursus havde de
studerende ugentligt afleveret tre til fem opgaver, hvoraf kun én
blev rettet og blev tildelt en karakter. Der blev ialt stillet 10
ugeopgaver, og i slutningen af semesteret fik hver studerende udregnet
gennemsnittet af sine 7 højeste opgavekarakterer. Efter mundtlig og
skriftlig eksamen blev den samlede karakter udregnet som 20% af dette
karaktergennemgennemsnit + 40% af karakteren for den mundtlige
præstation + 40% af karakteren for den skriftlige.
Hen mod kursets afslutning (før eksamen) blev der gennemført en
skriftlig evaluering af undervisningsforløbet. Her erklærede et stort
flertal af de studerende, at de godt kunne leve med det benyttede
system, men at de naturligvis hellere ville have rettet alle de
afleverede opgaver.
Eksamensresultaterne var gode; Beståelsesprocenten var mærkbart højere
end på Mat 1GB 2001, og en større andel af de studerende meldte sig
til eksamen.
Jesper Lützen sidder i et udvalg, der beskæftiger sig med, hvordan
matematikstudiet skal forme sig, når den nye studiestruktur bliver
indført. Dette arbejde inkluderer også at gentænke undervisnings- og
evalueringsformerne på matematik, og han opridsede i sit oplæg sin
oplevelse af fortidens evalueringsformer og sine
visioner for fremtidens.
Jesper Lützen berørte i sit oplæg nogle af de grundlæggende
konflikter, der har præget debatten indtil nu;
De studerende ved IMF har traditionelt kæmpet
for frihed i læringen og retfærdighed i bedømmelsen, mens
undervisere og ledelse lægger mere vægt på, at eksamenerne får de
studerende til tilegne sig de relevante kompetencer
og tester hvorvidt de har gjort det.
Niels Grønbæks oplæg handlede om tankerne bag og hans erfaringer med
de to forsøg, han har kørt på 2AN. Det ene gik ud på, at de studerende
parvis udvekslede opgaver og skulle rette hinandens skriftlige
arbejde. Som gulerod fik de studerende, der deltog, lov til at blive
eksamineret i et mindre pensum. Idéen var, at det skulle gøre de studerende bevidste om den
kommunikative værdi i deres skriftlige arbejde og udsætte dem for en
selvstændig arbejdssituation.
De studerende følte sig dårligt rustet til den nye form, og forsøget
medførte en storm af protester.
I det andet forsøg, som kører netop nu på 2AN, skal de studerende
producere seks såkaldte temaopgaver om hver sit emne, der tilsammen
berører det meste af kursets pensum. Til den mundtlige eksamen er der
seks spørgsmål, der er identiske med overskrifterne på de seks
temaopgaver, og de studerende eskamineres i deres egen tekst. Forsøget
er blevet mødt med stor usikkerhed fra flere studerende, og nogle
mener, at arbejdspresset er for stort.
En af pointerne i Niels Grønbæks oplæg var, at eksamen er et utrolig
stærkt værktøj til at få de studerende til aktivt at tilegne sig
viden, fordi flittigheden er nærmest grænseløs, når det handler om
emner, der bliver testet. Han mente derfor, at det er vigtigt, at
studenterevalueringen er konstrueret, så den bidrager til læring af
brugbare kompetencer snarere end indholdstom eksamensteknik.
Dermed foregreb han Kjeld Bagger Laursens foredrag, som især kredsede
om en kreativ, uortodoks og på nogle ekstremt provokerende vision han
havde om hvordan et lineær algebra-kursus på matematikstudiets første
semester kunne se ud i en ikke så fjern fremtid. Dette forslag
inkluderede bl.a. skemalagte læse-/diskussionstimer, opprioritering af
gruppearbejde og opgaveløsning og nedprioritering af forelæsningens
rolle som kernen i et kursus. Som evalueringsform forestillede han sig
løbende opgaveregning og en lille skriftlig eksamen i opgaveregning og
tekstforståelse.
"Man må udtale explicit, hvad man ønsker de studerende skal lære og
honorere dem, når de lærer det," sagde Kjeld Bagger og formulerede
dermed grundtanken bag sit eksotiske "Mat 1GA".
Herefter holdt de studerendes repræsentant i studienævnet, Esben
Flachs, et oplæg om sin holdning til obligatorisk arbejde på
matematikstudiet. Oplægget stod i en skærende kontrast til Kjeld
Baggers forestilling om evaluering som undervisernes værktøj til at
holde de studerende fast i et fornuftigt studiemønster. Bl.a. udtalte
Esben, at et kendetegn ved universitetsundervisning i
modsætning til skole-undervisning netop burde være, at de studerende selv
har ansvaret for deres studier og muligheden for at læse på den måde, de
selv følte var mest givende.
Hermed var bolden givet op til et tema, som kom til at
præge debatmødet, nemlig spørgsmålet om de studerendes frihed til selv
at vælge studieteknik. Fælles for de forslag, som VIP'erne
præsenterede, var nemlig, at de forsøgte at tænke evalueringen mere
ind i undervisningsforløbet end tilfældet er med den traditionelle
summative knald-eller-fald-apokalyptiske sluteksamen.
Flere studerende stejlede over denne tankegang, fordi de følte deres frihed i studiet
ville blive krænket.
Denne holdning blev der sat store spørgsmålstegn ved fra VIP'ernes
side. Niels Grønbæk hævdede, at debatten om frihed i studiet mest bliver
rejst af de ressourcestærke studerende og at han er nervøs for, at der
er et stort tavst flertal med andre, uartikulerede behov.
Kjeld Bagger Laursen mente ligefrem, at idéen om "det frie studium"
var en måde at kaste ansvaret af sig fra de studerendes side.
I den efterfølgende debat blev et par kæpheste luftet,
og den debatten om obligatoriske opgaver eller ej blev vendt
adskillige gange.
Søren Eilers refererede til et tidligere system på Mat 1, hvor de
studerende havde mulighed for at aflevere ikke-obligatoriske
opgaver. Kun ca. 25% af hver øvelseshold benyttede sig af denne
mulighed, og det var typisk netop de personer som kunne deres stof og
derfor ikke havde behov for at aflevere opgaver. "Vi tænkte: 'Hvorfor
benytter de sig ikke af denne enestående mulighed?'," sagde Søren
Eilers.
Studieleder Jens Hugger udtalte om et andet kursus: "Hvis de studerende
ikke regner opgaver, består de ikke. Hvis opgaverne ikke er
obligatoriske, regner de dem ikke. Derfor gjorde vi opgaverne
obligatoriske."
Esben havde svært ved at få øje på de studerendes ansvar for egen
læring: "Vi har obligatoriske opgaver helt op til 3GT. Hvornår træder
studiefriheden ind?"
Debatten ledte ikke til nogen endegyldig konklusion, sandsynligvis
fordi underviserne og de studerende i realiteten ikke var enige om,
hvad de diskuterede. Der kom imidlertid mange argumenter og personlige
oplevelser på bordet, og eksmpelmaterialet var jo så at sige selv tilstede.
Debatmødet svingede mellem de visionære, pædagogiske idéer og de
konkrete, politiske diskussioner. Selv om mødet ikke får nogle
umiddelbare konsekvenser for studiet, har det forhåbentlig sat gang i
tanker på bagge sider af bordet, og det kan blive starten på en
fremtidig debat præget af samtale og kreativitet snarere end
skyttegravskrig og snæversynethed.
(Tilbage)
|