International trade and exchange rate risk management

Specialeforsvar ved: Marcus A.W. Clausen

Resume:
I dette speciale undersøges valutakursusikkerheden
på den internationale handel, OECD-landene imellem. Valutakursusikkerhedens
størrelse samt hvordan denne kan hedges bort diskuteres. Det bliver vist at
handel igennem intermediate valuta, sammenlignet med afregning igennem de
handlende landes egne valutaer (splitkontrakter), øger en handels totale
valutakursusikkerhed. Jeg vil opgøre størrelsen på den økonomiske værdi af
valutakursusikkerheden, ved at beregne prisen af at hedge imod alle
ufordelagtige kursbevægelser med valutakursoptioner. Jeg vil benytte to
forskellige prisfastsættelsesmetoder til at bestemme værdien af
valutakursoptionerne som skal benyttes til at hedge valutakursusikkerheden
bort. Den første metode er Garman-Kohlhagen modellen, som antager konstant
valutakursvolatilitet, til prisfastsættelsen. Den anden metode er at modellerer
logaritmen til valutakursbevægelserne som en GARCH proces, hvilket tillader
kursvolatiliteten at varierer igennem tiden, for derefter at bestemme
optionspriserne ved Monte Carlo metoden. Når prisfastsættelsen af optionerne
sammenlignes på tværs af disse to fremgangsmåder, ser vi at den relative
prisforskel generelt er ret lille, med færre og færre tilfælde des større den
relative forskel bliver. Den Amerikanske dollar bliver ofte benyttet som
betalingsmiddel i international handel, også selvom den ikke er den officielle
valuta for de handlende lande. Jeg vil derfor sammenligne udgiften ved at
afregne alle handler igennem USD, med alternativet at afregne igennem splitkontrakter,
som anvender de handlende landes egne valutaer. Det bliver vist at den totale
besparelse ved at afregne igennem splitkontrakter i stedet for USD, er på hele
43%, (for begge prisfastsættelsesmodeller) hvilket må betragtes som værende en
betydelig forskel.

Vejleder: Rolf Poulsen
Censor: Carsten Sørensen